Om os

Hej og velkommen! 💗

Mit navn er Emma, jeg er 25 år og står bag Emmas Cash Stuffing.

Jeg begyndte selv min cash stuffing-rejse i 2023, hvor jeg hurtigt opdagede, hvor motiverende og overskuelig metoden er til at styre sin økonomi og spare op til sine mål. Min interesse voksede hurtigt, og i 2024 valgte jeg at starte Emmas Cash Stuffing, så jeg kunne dele min passion med andre.

Alle papirprodukter i webshoppen er designet og håndlavet af mig med fokus på kvalitet, funktionalitet og et stilrent udtryk. Mit mål er at skabe produkter, der gør budgetplanlægning både nemmere, sjovere og mere inspirerende – uanset om du er ny inden for cash stuffing eller har gjort det i mange år.

Jeg udvikler løbende nye designs og produkter, og har du en særlig idé eller et ønske, tilbyder jeg også personlige og skræddersyede designs.

Tusind tak, fordi du besøger min webshop og støtter en lille dansk virksomhed. Det betyder virkelig meget for mig, og jeg håber, du finder noget, du bliver glad for.